Mennesker på stregen
Der er nok ingen tvivl om, at der er måske er gået lidt prestige i arkitekturen. Der er en vis snobeffekt over den fine arkitektur, hjulpet godt på vej af et hav af selvforherligende priser - grænsende til det absurde.
Arkitektur kan, brugt bevidst både være med til at skabe afstand og til at skabe nærvær. Især det sidste er der brug for i disse år, hvor det kniber med at holde på sammenhængskraften i Danmark. Et land, hvor urbaniseringen nu for alvor slår igennem. Flytningen fra land til by vil fortsætte de kommende år, desuagtet at mange ønsker at bremse det.
Derfor skal samfundet - især de mindre samfund indrettes anderledes, så vi får et mere sammenhængende socialt rum der, hvor vi bor ude i provinsen. Men det er ikke gjort med det. Også byerne står overfor enorme udfordringer, når det gælder byplanlægning, sammenhængskraft og arkitektur. Mange flere mennesker, trafik og meget andet skal spille sammen i en større helhed.
Samtidig er der kommet et nyt og allerede lidt fortærsket udtryk ind i arkitekturen, “Bæredygtighed". Det betyder at energiforbruget skal indtænkes i arkitekturen, og her kommer der udfordringer.
40 procent af landets samlede energiforbrug kommer fra bygningsmassen, så der er nok at gøre i forbindelse med udbygningen af byerne og renoveringen af den eksisterende bygningsmasse.
Det er fint med en arkitekturpolitik, men den må ikke udarte sig til at være en ny planlov. Planloven har ganske vist beskyttet dele af vores natur, men den har også være medvirkende årsag til den urbanisering, vi ser i dag. Men med en balanceret vægtning af arkitekturen, hvor arkitekturen er til for mennesket og ikke omvendt, så kan det give et flot samspil og en understøttelse af den sammenhængskraft, vi alle ønsker i vort samfund.
