EU-direktiv skal sikre betaling til tiden
Et nyt EU-direktiv skal beskytte Europas små og mellemstore virksomheder mod forsinket betaling. God intention, men uambitiøst direktiv, mener Håndværksrådet
Derfor har EU vedtaget et nyt direktiv, der skal beskytte de små og mellemstore virksomheder mod forsinket betaling. Direktivet om forsinket betaling, der i europæisk sammenhæng bærer navnet Late-Payments-direktivet, er en del af EU’s ‘Small Business Act’, som er en række tiltag, der skal forbedre virksomhedernes vilkår i Europa.
Helt konkret skal direktivet forbedre betalingsprocedurerne ved handelsaktioner mellem virksomheder og mellem virksomheder og offentlige myndigheder.
Det sker med en række bestemmelser, der omfatter en maksimumperiode for modtagelse af betaling for varer og tjenesteydelser, forenkling af procedurer for inddrivelse af forsinket betaling og etablering af sanktioner.
Således skal debitor fremover betale renter og tilbagebetale alle yderligere inddrivelsesomkostninger for kreditoren, hvis de ikke betaler for varer og tjenesteydelser til tiden. Fristen for offentlige myndigheder er 30 dage og for private virksomheder er det 60 dage.
Uambitiøst direktiv
Det er positivt, at EU nu sætter en stopper for, at små og mellemstore virksomheder agerer bank for store virksomheder og det offentlige, men som direktivet ser ud nu, er det uambitiøst, mener chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmejer.
- Det er en god intention, men som direktivet er nu, er det ikke tilstrækkeligt. Allerede i 2000 lavede man et Late-Payments-direktiv med højere rentesatser, fordi der blev spekuleret i at betale for sent, men så fandt man ud af, at det ikke er nok. Nu har man så lavet et nyt direktiv, men det er efter min mening heller ikke nok. Vores medlemmer ser i hvert fald ikke noget forbedring, siger han.
Jeppe Rosenmejer mener derfor, at EU må tage en omgang mere og stramme reglerne yderligere.
- Det lader til at virke i forhold til det offentlige, der i højere grad betaler til tiden. Men i forhold til private virksomheder har det ikke haft noget effekt. Vi foreslår, at man for nemhedens skyld lader de regler, der gælder for det offentlige gælde for private virksomheder, så der også er en betalingsfrist på 30 dage der. Så kommer man ud over, at de store virksomheder kan kræve 60 dages betalingsfrist, når de handler med de små virksomheder. Hvis man har en intention om, at de små virksomheder skal have deres penge hurtigere, så er 60 dage for længe, siger han.
Danmark er duks
Ifølge tal fra Europa-Kommissionen oplyste 54 procent af danske virksomheder i 2013, at de oplevede likviditetsproblemer på grund af forsinket betaling.
Danmark er dog blandt Europas dukse, når det gælder betaling af fakturaer.
I gennemsnit er en privat dansk virksomhed 35 dage om at betale en faktura, hvor EU-gennemsnittet er på 49 dage. Når det gælder det offentlige, så betales en regning i gennemsnit også efter 35 dage - her er EU-gennemsnittet 61 dage. Ser man mod de andre nordiske lande, så halter Danmark efter både Sverige, Norge, Finland og Island og indtager dermed en femteplads i Norden.
Ryk med det samme
Christina Timm, inkassochef i Intrum Justitia, der assisterer mere end 2.500 danske virksomheder med kreditevaluering, fakturering, betalingspåmindelser og inkasso, mener at det er positivt at EU gør noget for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder, men ser også nogle problemer med direktivet.
- Det bekymrer mig, at lovgivningen er udformet sådan, at virksomhederne kan aftale sig frem til forlængede betalingsfrister. Det kommer især de store til gode, så på den måde er jeg enig med Håndværksrådet. Men der er også fordele. Blandt andet at virksomheder nu kan støtte sig til lovgivningen, når de kræver penge ind, siger hun.
Christina Timm har følgende råd til virksomheder, der oplever sene betalinger:
- Først og fremmest skal man sørge for, at have den juridiske del på plads, så det er inkorporeret i kontrakten. På den måde har de hjemmel i aftalegrundlaget. Derefter skal opfølgningsprocessen være klar, hvis ikke fakturaen bliver betalt til tiden. Den enkelte virksomhed skal selv afgøre, om det skal være over telefon eller brev, men der skal følges op på første dag over forfaldsdato, og selvfølgelig på en måde, så man stadig kan fastholde sin kunde. Bliver fakturaen stadig ikke betalt, bør rykkerprocessen gå i gang. Jeg anbefaler, at man rykker maks tre gange - så skal man have hjælp – og gerne af et eksternt inkassobureau, siger hun.
