NCC igangsætter nyt kontorprojekt
Tredje etape af kontorprojekt bliver iværksæt syd for København
Det nye projekt omfatter cirka 8.800 kvm kontor fordelt på seks etager.
Vallensbæk Company Park er udviklet af NCC i flere etaper. De to første etaper, der blev afsluttet i henholdsvis 2009 og 2011, er fuldt udlejet og solgt til Saremo Properties. Det aktuelle projekt udgør den tredje etape og har i øjeblikket en udlejningsgrad på 50 procent. Bygningen vil stå klar til indflytning i maj 2015.
- Vi er glade for, at vi med to stærke lejere nu er i stand til at udvikle den tredje etape i Vallensbæk Company Park. NCC Property Development er blevet en førende aktør på det nordiske marked ved at tilbyde kontorer, der forbedrer vores kunders forretning i kombination med et stærkt fokus på bæredygtighed, både ud fra et miljømæssigt, økonomisk og socialt perspektiv, siger Marius Møller, der er adm. direktør i NCC Property Development.
Ud til motorvejen
Vallensbæk Company Park ligger umiddelbart ud til motorvej E20, hvilket blandt andet giver lejerne en virkelig god eksponering.
Derudover er der kun 10 minutters kørsel til Københavns centrum. Alle kontorbygninger i Vallensbæk Company Park er bygget som Company Houses med en bred vifte af fælles faciliteter for lejerne som reception, mødelokaler, kantine osv.
Vallensbæk Company House III bliver miljøcertificeret efter Dgnb-systemet med karakteren Sølv.
Der er endnu mulighed for igangsætning af 7-9.000 kvm kontor i Vallensbæk Company Park, fordelt på yderligere en til to etaper.