Sidste politiske markeringer
Det seneste år er 28.000 flere kommet i arbejde. Ledigheden er faldet. Eksporten er steget. Og boligmarkedet har det bedre. Brik for brik bliver billedet mere klart. Danmark er i fremgang. Og meget tyder på, at fremgangen vil bide sig fast og tage til i de kommende år. Og investerer man i den offentlige sektor, kommer det erhvervslivet tilgode, mener statsministeren.
Hun er parat til at lade det offentlige forbrug vokse med mere end tre mia. kroner hvert år. Det betyder 22 mia. kroner mere til den offentlige sektor frem mod 2020,
Det er da fint, at man gerne vil støtte et opsving, men der skal altså være måde med galskaben. At lade den offentligt sektor vokse så uhæmmet, som statsministeren lægger op til, er en særdeles farlig kurs for dansk økonomi. For regningen skal jo betales, og der er ganske vist tale om finansierede projekter et stykke hen ad vejen, men det er farligt, når den offentlige sektor bare vokser og vokser, for den private sektor kan slet ikke følge med.
Det vil betyde en forstærket skævvridning i balanceforholdet mellem den offentlige og den private sektor. Dermed vil der igen være færre til at betale for flere, for det er jo i den private sektor, at merværdierne skabes.
Det er slet skjult socialdemokratisk kernepolitik, som indføres under dække af, at man gerne vil holde liv i dansk erhvervsliv. Det er også fint, at man gerne vil omlægge landet til en mere grøn profil, men det behøver vel ikke betyde en systemomvæltning og omfordeling, sådan som det kan tyde på, at vi er i gang med.
Vi skal derimod have flere penge ud at arbejde hos erhvervslivet, som nu heldigvis ser en anelse mere lyst på det. Men der er fortsat pengebindinger som gør det svært for virksomhederne at vokse, og der er andre hurdler, blandt andet energipriserne, som tilsyneladende bare stiger og stiger, takket være stigende afgifter.
