Det 21. århundrede kommer til at stå i vandets tegn. Havene stiger, vi får mere regn, det marine liv ændrer sig, og oversvømmelser bliver en del af hverdagen.
- Derfor er det vigtigere end nogensinde at forstå og lære af den natur, som omgiver os. Marinepædagogisk Centrum i Malmø er et bud på en læringsinstitution, der giver børn og voksne viden og redskaber til at reagere på fremtidens klima og miljøforandringer, siger partner i Nord Architects Johannes Molander Pedersen.