23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

C.F. Møller udvider erhvervsskole

C.F. Møller har vundet den indbudte arkitektkonkurrence om en ny bygning på Herningsholm Erhvervsskole, med et forslag der integrerer bygning, byrum og landskab
Annonce

Herningsholm Erhvervsskole i Herning skal udvides med et 4.700 kvm stort nybyggeri, der skal stå færdig i sommeren i 2016. Og det bliver med streger fra arkitektvirksomheden C.F. Møller, der har vundet en indbudt arkitektkonkurrence.

Den nye Herningsholm Erhvervsskole føjer sig som en selvstændig bygning ind i en bestående campus-klynge af uddannelsesbygninger.

Annonce

Erhvervsskolen er både tænkt indefra - med fokus på etablering af optimale læringsrum og studiemiljøer - samt udefra i relation til den omgivende kontekst, hvor imødekommende pladsdannelser byder velkommen og etablerer mulighed for udendørs arbejde og undervisning.

Tre punkthuse

Bygningen tager højde for, at adfærd og tænkning tager form af det fysiske miljø, vi befinder os i. Læringsrummenes form - arkitekturen - har stor betydning for den læringsproces skolens elever skal indgå i hver dag, og er derfor tilpasset moderne og demokratiske principper.

Annonce

Bygningen er disponeret som et vinkelformet volumen, der samler tre punkthuse under et skrånende tag, som skalamæssigt giver modspil til omgivelserne og falder fra tre etager længst mod syd til to etager længst mod nord. Den vinkelformede bygning skaber tre nye udendørs opholds- og læringsrum i relation til de omkringliggende omgivelser, og landskabsbearbejdningen understøtter læring og klimatilpasning af hele området.

Annonce
Rum er rygraden

Læringsrummene, som er byggeriets rygrad, er organiseret omkring et samlende fællesrum, der fungerer som et fleksibelt studiemiljø.

Rummene er grupperet to og to således, at der skabes direkte adgang til det fælles studiemiljø fra alle læringsrum på skolen, og det fælles studiemiljø tilbyder varierede fysiske rammer at arbejde i, fra det dobbelthøje rum mod haven, der rummer workshoplignende situationer, til studiecafemiljø med uformelle samlinger af elever, til deciderede studiehjørner af mere stille og intim karakter.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|