Tinglysning: Da Domstolsstyrelsen i sommeren 2009 overgik til det digitale system, hang tusindvis af sager fast i systemet og de mange bolighandlende og låntagere måtte selv dække tabet for de forsinkede bolighandler og lånesager. På mandag udløber fristen så for tilmelding til gruppesøgsmålet, der har fået grønt lys til at føre fri proces mod Domstolsstyrelsen på vegne af de bolighandlende og låntagere, der tabte penge i forbindelse med indførelsen af det digitale system.