23948sdkhjf

Erhverv hører nu under Copenhagen

Der er bred kommunalpolitisk enighed om, at Sjællandsregionen skal gå under samme navn. Formålet er at gøre det nemmere at tiltrække investorer og skabe vækst – blandt andet i bygge- og anlægsbranchen
Bygge- og anlægsvirksomheder i både Storkøbenhavn og Skælskør skal nu promovere sig på, at de er en del af Copenhagen. På et stort anlagt borgmestermøde i Roskilde i sidste uge mødtes en lang række politikere fra Sjælland til en snak om at markedsføre det østlige Danmark under samme navn og indføre andre vækstinitiativer, som vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandske investorer, så Sjællandsregionen på den måde kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser.

Og opbakningen til planerne var der ikke tvivl om, fremhæver Steen Christensen, borgmester i Albertslund (S) og formand for kommunekontaktråd (KKR) Hovedstaden.

- Der var en bred politisk opbakning og en rigtig god stemning om de forskellige initiativer. Det gælder blandt andet, at vi nu skal bruge navnet Copenhagen til at markedsføre os udadtil, og at vi skal skabe én indgang og et fælles modtageapparat til hele området, siger han og fortsætter:

- Nu skal det hele materialiseres. Vi skal have gjort det hele til virkelighed. Der skal fuld damp på tromlerne, og derfor er der allerede nu aftalt bestyrelsesmøder, hvor indholdet skal diskuteres, og initiativerne skal sættes i værk.

Positivt med fælles brand

At sjællandske virksomheder nu skal vænne sig til navnet Copenhagen, ser Steen Christensen på med positive øjne.

- Der har i de senere år været en erkendelse af, at det i høj grad er vigtigt at fjerne de sten på vejen og de udfordringer, som virksomhederne møder. Og jeg tror bestemt, at bygge- og anlægsbranchen vil have glæde af de nye initiativer, da de giver bedre muligheder for, at virksomhederne kan folde sig ud, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116