23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

SYDDJURS: Økonomiudvalget i Syddjurs Kommune har godkendt forslag til Lokalplan nr. 381 for et offentligt område til Idrætshal, Bibliotek og Byens Hus i Kolind. Byrådet godkendte i juni byggeprogram og dermed projektforslag for Kolind+, der indeholder nyt bibliotek og lokalhistorisk arkiv, en udvidelse af Kolind Hallen samt offentlige og kulturelle lokaler til byens borgere, et Byen Hus. Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af det godkendte projekt for Kolind+.

Krads arkitekter har udarbejdet et skitseprojekt og herfra er det planen, at bibliotek og lokalarkiv opføres uændret. Byens Hus opføres dog i første omgang i en reduceret udgave, ligesom udearealerne bliver anlagt i en reduceret udgave.

Lokalplanen giver mulighed for, at en fremtidig hal 2 på i alt 1.400 kvm kan realiseres, såfremt det efterfølgende lykkes af skaffe den nødvendige finansiering.

Der afholdes offentligt møde om lokalplanforslaget i Kolind den 2. oktober.

ODDER: Odder Byråd har godkendt en ny lokalplan for området ved Parkvej og Østergade. Området er købt af AAB, som her vil bygge seks tæt/lave boliger og ti etageboliger. Lokalplanen fastsætter en maksimal byggehøjde på syv meter og foreskriver byggeri i højst to etager uden mulighed for at udnytte tagetagen.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget at give tilladelse til etablering af tre boliger i ejendommen Roskildevej 47, som ejeren af ejendommen har ønsket.

Der etableres to boliger på henholdsvi 80 og 90 kvm i tidligere erhverv i stueetagen og én bolig på 120 kvm i tagetagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141