Et stort flertal i Danske Arkitektvirksomheders bestyrelse anbefaler et medlemskab af Dansk Industri (DI).
Dagsorden til den ekstraordinære generalforsamling 17. marts er nu sendt ud, og her fremgår det, at otte ud af ni medlemmer af bestyrelsen foreslår indmeldelse i DI.
- Man må jo overveje om man har størst indflydelse ved at være alene med en uskyldig, ren stemme eller som en del af et indflydelsesrigt fællesskab, hvor man skal finde fælles løsninger uagtet at den enkelte af og til også må gå på kompromis for at nå resultater, siger Danske Arks direktør Christian Lerche til Licitationen - Byggeriets Dagblad.