Samarbejde om erhvervsrettet forskning
Universiteterne, erhvervsakademierne og professionshøjskolerne bør fremover samarbejde om erhvervsrettede forskningsprojekter
Det viser en gennemgang af fordelingen af forskningsmidler på de enkelte uddannelsesinstitutioner, som Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har bedt ministeriet om. Hvor universiteterne årligt har over 13 mia. kroner at forske for, så tilføres de erhvervsrettede uddannelser markant færre midler til forskning. Erhvervsakademierne får i 2014 omkring 52 mio. kroner, mens professionshøjskolerne i samme periode modtager 270 mio. kroner fra forskningsreserven.
Også fremover
Sådan skal fordelingen også være fremover, men universiteterne og forskningsmiljøerne på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal blive bedre til at samarbejde på tværs. Det mener Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ordfører for videnskab og forskning.
- De store forskningsmiljøer hører til på universiteterne, men vi har også brug for erhvervsrettet forskning. Jeg mener ikke de to slags forskningsmiljøer skal være adskilt. Der skal være en nødvendig sammenhæng mellem den forskning, der foregår på universiteterne, og den forskning der foregår på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. De tre institutioner skal samarbejde mere om forskningsprojekter, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Spiller sammen
Han bakkes op af Niels Egelund, formand for Erhvervsakademiernes Rektorkollegium.
- Vi kan komme med en bred praktisk basis. Vores forskning spiller sammen med erhvervslivet og ville derfor kunne supplere universiteternes forskning godt. Man kunne for eksempel skrive det ind i universiteternes udviklingskontrakter, at de skulle samarbejde om mere praksisrettet forskning, siger han.
Brobygger
Niels Egelund er ikke i tvivl om, at eksempelvis bygge- og anlægsbranchen ville have glæde af et sådant forskningssamarbejde.
- Hvis man ser på, hvilke virksomhedstyper vi betjener, så har vi stort fokus på de små og mellemstore virksomheder - det kunne godt være inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er ikke dem, der ellers står i kø til at få forbindelse med forskningsmiljøer på universiteterne. Her kan vi være brobygger og medvirkende til at der skabes kontakt mellem os, virksomhederne og universiteterne. På den måde kan man få åbnet op for at lave forskning inden for bygge- og anlægsbranchen, siger Niels Egelund.
Skaber værdi
Han understreger samtidig, at erhvervsakademiernes forsknings- og udviklingsforpligtelse også skaber værdi for byggebranchen, da underviserne dermed bliver opkvalificerede og kan levere bedre undervisning og ny viden.
Hos Socialdemokraterne vil ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser, Jeppe Bruus, ikke have noget imod at give flere midler til den forskning, der foregår på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
- Meget af den praksisrettede forskning foregår der, og det skal vi understøtte. Der er ingen tvivl om, at de uddannelsesinstitutioner har et ønske om, at de skal udvikle sig på forskningsområdet. Det skal vi fra politisk hold bakke op om. Erhvervsakademierne er næste skridt for mange faglærte, og derfor er det vigtigt, at der er et højt fagligt niveau, siger Jeppe Bruus.
