23948sdkhjf

Svensk tegnestue satser i Øresundsregionen

Link Arkitektur samler kontorer i København og Malmø
En af Nordens største tegnestuer, svenske Link arkitektur, udvider og satser stærkt i Øresundsregionen.

For knapt et år siden åbnede Link arkitektur et kontor i København og etablerede sig dermed i Danmark.

Siden er behovet for arkitektrådgivning steget både i Øresundsregionen og i Norden generelt.

For at møde den øgede efterspørgsel og samtidig sikre kvaliteten samler tegnestuen nu sit Københavns-kontor og sit Malmø-kontor i én fælles enhed med fælles ledelse og fælles stab på tværs af Øresund.

Med arkitekter fra både Sverige og Danmark får den nye enhed et mere mangefacetteret erfaringsgrundlag, som gør det muligt at begive sig ind på nye områder i begge lande. Derudover forventer Link arkitektur at ansætte 15 nye arkitekter i løbet af de næste år.

Københavns-kontoret og Malmø-kontoret slås sammen i en fælles enhed, der ledes i fællesskab af Alexandra Adriani, den nuværende kontorleder i Malmø, og Marius Lorentzen, den nuværende kontorchef i København. Både ledelse og medarbejdere arbejder på tværs af landegrænserne, og målet er at udvide staben med 15 nye medarbejdere; 10 der hovedsageligt sidder i Malmø, og fem der hovedsageligt i sidder i København.

Fælles enhed

Baggrunden for samspillet er, at de forskellige nordiske markeder mere og mere bliver til ét stort marked, hvor det er vigtigt at kunne arbejde på tværs af grænserne.

At samle de to kontorer i en fælles enhed er derfor et naturligt skridt for tegnestuen, som samtidig styrker den kompetencemæssige bredde i Øresundsregionen.

– Vi har ekspertise og kompetencer inden for mange forskellige områder, fra projektudvikling og projektering til landskabsdesign og detaljering af meget komplicerede hospitalsprojekter. Ved at arbejde med projekterne på tværs af sundet kan vi sætte alle vores kompetencer i spil, hvilket skaber nogle meget helstøbte projekter, siger Marius Lorentzen.

Tæt samarbejde

De to kontorer er allerede nu i gang med flere fælles projekter særligt inden for boligområdet, hvor man netop nu arbejder med projekteringen af 200 boliger og udviklingen af yderligere 150.

Senest har arkitekterne i København og Malmø tegnet to ovale flerfamiliehuse, der kommer til at stå som to markante skulpturer midt i Ystads smukke kystnatur. Facadernes udformes i træ, glas og rødlig-mat cortenstål, som tydeligt skriver sig ind i landskabet og genspejler omgivelsernes farver.

– Ved at slå de to kontorer sammen til en enhed øger vi ikke bare antallet af arkitekter, men også den faglige styrke, hvilket allerede nu giver resultater. Arkitekterne i København er meget stærke inden for projektudvikling og formgivning, siger Alexandra Adriani.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109