23948sdkhjf

Veje viser sig at være billigere end forventet

En række danske veje har været billigere end budgetteret. De resterende penge bør også investeres i veje, mener Asfaltindustrien.
Statens Vejdirektorat og landets private vejentreprenører, har bygget veje billigere end budgetteret de senere år.

Derfor er der ifølge Asfaltindustrien tre mia. kroner til overs i budgettet, som Folketinget nu frit kan disponere over.

De penge bør ikke bruges til andet end veje, lyder meldingen fra Asfaltindustrien.

- Staten er kommet langt med at bringe vedligeholdelse tilbage på sporet. Det skal man holde fast i, for det er billigere at vedligeholde end at rette op på forfaldne veje, siger adm. direktør for Asfaltindustrien, Anders Hundahl.

Slem forfatning

Han foreslår, at pengene bruges på kommunernes strategiske vejnet, der mange steder er i en slem forfatning.

- Vi har bemærket, at staten ofte hjælper kommunerne med eksempelvis letbaner, så man kunne opnå en gevinst ved at investere statslige midler i renovering af kommmunale veje, siger Anders Hundahl.

Kommunal støtte

Han henholder sig til, at Asfaltindustrien er på linje med Produktivitetskommissionen, der i sin femte analyserapport anbefaler at der etableres en statslig pulje, der medfinansierer kommunale investeringer i mindre projekter, der reducerer trængslen på vejnettet.

På Christiansborg er trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen ikke begejstret for, at skulle blande statslige og kommunale vejprojekter.

- Det er da dejligt, at der er penge til overs. Jeg har et ønske om, at der vil blive investeret i vejene, men vi vil ikke blande os i kommunernes vejprojekter, siger Kristian Pihl Lorentzen og fortsætter:

- Der er rigeligt at tage fat på. Regeringen har haft ensidigt fokus på kollektiv trafik, og nu er der et stort efterslæb. Nu må det være vejenes tur, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109