Kabelleverandørerne til en to mia euro (14,9 mia. kroner) dyr elmotorvej mellem Tyskland og Norge er fundet, skriver Energiwatch. Bare to dage efter aftalen om kabelforbindelsen var i hus, lå kabelordrene klar.
Det bliver schweiziske ABB og franske Nexans, der skal levere transmissionskablerne.
Forbindelsen, der vil ende med at koste mellem 1,5 og 2 mia. euro (11,16 - 14,9 mia kroner), bliver 571 kilometer lang, hvoraf de 516 skal ligge på havbunden også i dansk farvand. Franske Nexans skal lægge kabler på norsk og dansk side, mens ABB står for kablerne i Tyskland.
Kablet ventes at blive taget i brug i 2020.