LÅN: Landets største realkreditinstitut, Nykredit, melder sig på banen med danmarkshistoriens billigste boliglån af den fastforrentede slags. Nykredit/Totalkredit sender et 30-årigt to-procentslån med afdrag på gaden, skriver finans.dk. Historien viser, at konkurrenterne plejer at følge efter Nykredit, og Realkredit Danmark og BRF Kredit har da også meddelt, at de er klar til at lancere et tilsvarende lån her i begyndelsen af 2015, lyder det.