23948sdkhjf

2015 skal vækste

Det var en vel afleveret nytårstale, som statsminister Helle Thorning Schmidt afleverede nytårsdag. En velskrevet tale, flot retorik, men reelt uden konkret indhold udover, at flygtninge og indvandrere, der kommer til Danmark, skal arbejde for kontanthjælpen.

Samtidig signalerede hun, at Danmark skal vækste, og at regeringen vil komme med nye initiativer til at understøtte den vækst, som vi har rigtigt meget brug for. Men meget konkret bliver hun ikke, og det er nok overskriften på talen, nemlig at den er en overordnet politisk erklæring, som reelt er en forberedelse til et kommende valg.

Generelt er det gået op for politikerne, at vi er og fortsat vil være et industrisamfund, hvor det er af altafgørende vigtighed, at vi holder fast i konkurrenceevnen og produktiviteten. Derfor handler det også om at skabe de rigtige rammevilkår for virksomhederne, så de faktisk kan konkurrere. Det betyder så få byrder og administrative barrierer for erhvervslivet som muligt. Og det betyder, at vi skal være et land, der er attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i.

Og her kniber det måske lidt, for tilliden til den langsigtede kurs i Danmark er ikke helt på plads derude, hvor de store penge er, som kunne sætte noget mere gang i tingene. Vi er i Danmark stærkt afhængige af, at vores industri kører, og at vores eksport viser gode takter. Derfor hilses flere erhvervsvenlige tiltag velkommen, for det er hvad vi har brug for nu. Vi skal have en større vægt lagt på det private erhvervsliv i forhold til den offentlige sektor, som er for stor i øjeblikket.

Selvom Astrid Kragh (S) mener, at det kun er de rige, der får noget ud af Boligjobordningen, så er det et meget forkert tidspunkt at fjerne den på. For der er stadig en masse virksomheder - især i provinsen, som kan nyde godt af den ekstra aktivitet. I stedet begynder disse virksomheder nu at fyre folk, og det er den stik modsatte effekt.

Jo flere vi får i gang i den private sektor, jo mere stiger skatteprovenuet og det private forbrug, og det må altså være vejen frem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141