I februar vandt Per Aarsleff A/S den såkaldte "Tender Package 4", der med sine 915 mio. kroner hører til blandt København-Ringsted Banens hovedkontrakter.
Den primære opgave er at anlægge to "cut and cover"-tunneler, og hele opgaven udføres i eget regi, skriver Building Supply.
- Vi har to år tilbage af kontrakten, og indtil nu former projektet sig som planlagt. Vi har tidligere løst lignende opgaver i joint-venture, men det er første gang, at vi løfter et så stort og kompliceret projekt i egenproduktion, fortæller afdelingsdirektør Carsten Lund til Building Supply.