43-årige Michael Buch fra Maribo er i øjeblikket med til at støbe og opføre en ny pumpestation ved Rødbyhavn som erstatning for en anden, der ligger i vejen for den fabrik, hvor der skal produceres tunnelelementer til den kommende Femern-forbindelse.
Michael Buch er langtidsledig, men har fået 13 uger i praktik på byggepladsen som led i et statsligt støttet projekt, der skal opkvalificere ledige, blandt andet ved praktik på offentlige bygge- og anlægsprojekter.