Interesseforeningen Dansk Træ har overrakt et rejselegat til Mikael Larsen, der er udlært hos S. Guldfeldt Nielsen Odense. Legatet er på 6.000 kroner, som gives af Dansk Træ til at styrke lærlingens faglige kompetencer, eventuelt i udlandet.
Overrækkelsen blev foretaget af Carsten Knudsen, næstformand i Dansk Træ. Ved overrækkelsen der fandt sted hos Guldfeldt, var alle byggeledere og direktør Jens Ibsen tilstede.