Der var sne i luften over RUCs renoveringsparate bygninger, da universitetet fredag fik besøg af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).
Den kendte uddannelsesinstitution nær Roskilde står foran fornyelse på energifronten, og derfor var der trængsel både på taget og i kælderen, da ministeren blev vist rundt og ved selvsyn kunne se, hvad nogle af de planlagte 77 mio. kroner til Danmarks største Esco-projekt går til.