En udsigt til vigende aktivitet i byggeriet i resten af 2015 har fået Dansk Byggeri til at kaste 16 forslag i spil til regeringens bebudede vækstinitiativer.
Vækstkataloget indeholder 16 forslag, der alle ifølge Dansk Byggeri, kan iværksættes her og nu, og som kan skubbe til dansk økonomi.
Ud over at fordoble nedrivningspuljen og øge kommunernes anlægsloft foreslår organisationen at fremrykke den planlagte forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det skal ske, for at få flere penge fra de danske husholdninger i spil, forklarer erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius.