DTU Life Science startede op i 2010 som ét stort byggeri, men er siden blevet opdelt i etaper. Således udgør det netop rejste råhus til et 25.000 kvm stort nybyggeri blot den første af fire parallelle delprojekter.
- Life-projektet er i virkeligheden fire byggerier, hvoraf det ene er i fuld gang. Vi er stort set færdige med råhuset til Bygning 202, der kører helt efter planen. 90 procent af udbuddene er gennemført, og vi har netop entreret med teknik, komplettering og facade, og håndværkerne er så småt startet op, fortæller Francois Court-Payen, der er projektleder for projektering ved DTU.