Lohke Materieludlejning as med hovedsæde i Hvidovre og afdelinger i Hedehusene og Hillerød har en klar politik om at levere sikkert og lovligt udstyr. Som led i den politik har firmaet netop udskiftet hele sin flåde af benzin- og el-drevne motorbører til Bejco Minidumper.
- Det er den eneste på markedet, som lever op til Arbejdstilsynets krav til sikkerhed. Det handler bl.a. om risikoen for at blive klemt fast ved påkørsel, som er elimineret på Bejco Minidumper, fordi dumperen skifter kørselsretning, hvis bøjlen på styrehåndtaget rammer mod føreren, siger Carsten Lohmann.