REGION HOVEDSTADEN
FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse har godkendt et forslag til lokalplan for et område på Nordre Fasanvej, som herefter fremlægges til offentlig høring sammen med en række mindretalsudtalelser.
Lokalplanområdet omfatter ejendommen Nordre Fasanvej 176, som ligger umiddelbart nord for Bispeengbuen. Lokalplanen åbner mulighed for blandede byfunktioner med mulighed for detailhandel og studieboliger. Den nye bebyggelse opføres i seks-syv etager inklusive taghaver samt en kælder til depotrum og cykelparkering med videre.