Flere af kartelsagerne er på vej til domstolene

Det er endnu uklart, hvor mange af de i alt 28 virksomheder, der er sigtet i det københavnske byggekartel, der vælger at tage deres sag i retten.

Indtil videre har 11 virksomheder accepteret bøder for tilsammen 22 mio. kroner. Med andre ord er 17 sager uafsluttet. En del af disse afgøres ved domstolene.

Specialanklager Niels Kjærsgaard fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, ofte kaldet Bagmandspolitet, oplyser over for Licitationen, at man er i dialog med de fleste af de 17 sigtede virksomheder, der ikke har vedtaget det tilsendte bødeforelæg.

- Jeg kan derfor ikke sige, hvor mange sager, der ender med at komme for domstolene. Et bud kunne være, at det er omkring en håndfuld, men vi ved det først, når den igangværende proces er afsluttet, siger han.

Sagerne kan groft sagt deles op i tre kategorier. For det første virksomheder, der mener, at de er uskyldige i sigtelserne; for det andet virksomheder, der anerkender skyldspørgsmålet, men mener at bøden er for stor, og for det tredje virksomheder, som af solvensårsager ikke kan betale bøden.

Niels Kjærsgaard forventer, at processen om sagerne i de to første kategorier vil være afsluttet inden for fire uger.

Efterforskningen i sagerne er afsluttet, men der kan ske ændringer i sigtelserne.

- Når vi har rejst en sigtelse og fremsendt et bødeforelæg, så er det naturligvis udtryk for, at vi mener, at der er en overtrædelse af lovgivningen. Kommer der væsentligt nyt frem i en sag, så tager vi selvfølgelig det i betragtning, når der skal udarbejdes et anklageskrift, siger Niels Kjærsgaard.

Dansk Byggeri er tilfreds med udsigten til, at nogle af sagerne i byggekartellet skal finde deres afgørelse ved domstolene.

- Det er godt, hvis entreprenørvirksomheder, der mener, at de er uskyldige, eller føler sig udsat for urimelig behandling, får prøvet sagerne ved domstolene, siger Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeris adm. direktør.

- Der er ikke ret meget retspraksis på området, og derfor er det sundt for retssikkerheden at få prøvet, hvor grænserne går for, hvad der er inden for skiven og hvad der er udenfor. Vi kender kun sagerne fra medierne, og vi ser jo, at flere af de sigtede mener, at bøderne er ude af proportion i forhold til forseelsen, og at de føler deres retsfølelse krænket. Der mangler præcedens på området, så vi kan kun være tilfredse med, at det er domstolene, der tager stilling til, om myndighederne er gået for langt, siger Lars Storr-Hansen.