Nyborg Kommune har pålagt entreprenørkoncernen Aarsleff at begrænse støjen fra losning og lastning af granitsten på byens industrihavn.
Det skriver TV 2 Fyn.
Påbuddet fra den 6. oktober 2026 følger en række naboklager og støjmålinger, der har dokumenteret overskridelser af de vejledende grænseværdier.
Aarsleff må fremover kun losse ét fragtskib ad gangen, mens arbejdstiderne begrænses, særligt i weekenderne. Dumpere og pramme skal desuden støjdæmpes med gummimåtter senest den 1. januar 2027.