Fra årsskiftet skal deling af prøveresultater forhindre svindel med asbestprøver.
Det skriver Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.
Det betyder konkret, at arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden.
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S) har sendt to såkaldte bekendtgørelser i høring, så reglerne på området kan ændres.