Per Aarsleff A/S har sikret sig en kontrakt på godt 560 mio. kr. om etableringen af en ny vestmole ved Hirtshals Havn.
Det oplyser entreprenørkoncernen i en pressemeddelelse.
Den nye mole bliver 728 meter lang, og arbejdet går i gang til efteråret. Aarsleff skal blandt andet håndtere og indbygge omkring 600.000 ton sten, hvoraf en del kommer fra den eksisterende vestmole og skal genbruges i den nye konstruktion.