Aarsleffs islandske selskab Ístak skal udvide lakseproducenten First Waters landbaserede opdrætsanlæg i Þorlákshöfn på Island i en entreprise til 230 mio. kr.
Det oplyser Per Aarsleff Holding i en pressemeddelelse.
Ístak skal blandt andet opføre en tank- og kontrolbygning, etablere otte tanke på hver cirka 5,5 mio. liter samt udføre 10.000 kbm betonstøbning og nedgrave 3,2 km procesrør.