CG Jensen skal i hovedentreprise etablere en 30 meter lang, 10 meter bred og 3,5 meter høj stiunderføring under S-banen ved Kildedal Station, som skal forbinde centrale byggefelter i den kommende Kildedal By ved Ballerup.
Det oplyser arealudviklingsselskabet Kildedal P/S i en pressemeddelelse.
Tunnelen udføres som en in situ-støbt betonkonstruktion med buede vægge og skal samtidig indgå i områdets regnvandshåndtering ved at lede overfladevand mod bassiner syd for byen.