Fem år efter åbningen står skolen Læringshuset Nærheden i Høje-Taastrup til at blive 10 procent dyrere.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Skolen, der er et af Vestegnskommunens dyreste byggerier i historien, stod ellers færdig i 2021, men uden klasselokaler, hvor døren kan lukkes.
Dengang lød prisen på 510 millioner kroner, men når de kommende budgetforhandlinger for 2027 snart går i gang, skal byrådet ud at finde flere penge. 52 millioner helt præcist.