Teknikentreprenøren Kemp & Lauritzen opkøber aktiviteterne i Vollerup El-service ApS i Sønderborg.
Det oplyser teknikkæmpen i en pressemeddelelse.
Det sker som led i at styrke teknikentreprenørens tilstedeværelsen og udviklingen i den sydlige del af Jylland.
– Syd- og Sønderjylland er et vigtigt vækstområde for os, og her får vi nu fem dygtige medarbejdere med stærke lokale relationer og kompetencer. Samtidig styrker vi vores lokale position og samlede værdiskabelse for kunderne i området, siger Thomas Gjørup, direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.