Vejdirektoratet udbyder asfaltreparationer og revneforsegling på veje, cykelstier og heller i hele landet til en anslået værdi på 222 mio. kr. ekskl. moms.
Det viser data fra Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter, Projektagenten.
Udbuddet er opdelt i fem delaftaler på mellem 24 og 72 mio. kr., som løber i fire år fra januar 2027 med mulighed for to etårige forlængelser.