Fra havbund til råstoflager

Strøm og bølger slider år efter år på sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Den vestlige indsejling, Grådyb, eroderer og sander så ofte til, at renden må oprenses igen og igen for at sikre besejlingsforholdene for de mere end 6.000 skibe, der hvert år finder vej til kajerne.

Oprensningen har stået på i årtier og har hidtil været en forholdsvis ligetil affære. Det opgravede materiale er blevet sejlet ud og klappet – altså dumpet – i havet igen, uanset hvad det ellers kunne bruges til.

– Hvert år klapper vi omkring en million tons materiale direkte i havet. 40 procent af det er cementsand, som kan bruges direkte i byggeriet. Vi kan med andre ord bidrage væsentligt til at minimere råstofindvindingen fra sårbare områder, siger Dennis Jul Pedersen, administrerende direktør for Esbjerg Havn.

Nyttiggørelse kræver samarbejde

Løsningen lyder enkel, men den kræver mere end havnens egne kompetencer.

Esbjerg Havn har erfaring med oprensning, kapacitet til at håndtere store mængder og en placering, hvor markedet for genanvendt sand og ler ligger lige ud for kajkanten.

Der mangler imidlertid et system, som sikrer, at sediment ikke automatisk bliver kategoriseret som uinteressant. Materialet skal i stedet kunne sendes videre til byggepladser og kystprojekter uden unødige omveje.

– Der er tradition for at tænke i kasser herhjemme. Nogle er ansvarlige for det ene og andre for det andet, men på dette område er vi nødt til at arbejde på tværs af myndigheder og private aktører. Klapningsspørgsmålet er vigtigt – ikke blot på grund af miljøet og råstofmanglen, men også for fiskeriet. Fiskerne kan se en forandring, hvis der bliver klappet meget, siger Dennis Jul Pedersen.

Nyt produktionsanlæg fra NCC

Samarbejdet er allerede i gang. I efteråret 2025 tog entreprenørkoncernen NCC et nyt produktionsanlæg på 45.000 kvadratmeter i brug ved Zodiakvej på havnen.

Anlægget er den største investering i produktionsudstyr i NCC’s danske afdeling i ti år. Det har løftet kapaciteten fra omkring 900.000 til 1,2 millioner tons sand, sten og grus om året og ligger i direkte forlængelse af Esbjerg Havns eget oprensningsmateriale.

Uden en aftager, der kan forarbejde og videresælge materialet i stor skala, ville den ekstra kapacitet på havnesiden ikke gøre nogen forskel i praksis.

– Vi kan ikke udnytte ressourcerne alene. Hvis det skal lykkes at genanvende dem i stor skala, kræver det samarbejde på tværs. Vores samarbejde med NCC er et godt eksempel på det, siger Dennis Jul Pedersen.

Opgravet ler bliver til kystsikring

Ikke alt det opgravede materiale er sand. En del af det er ler, og her har havnen allerede vist, hvordan nyttiggørelse kan se ud i praksis.

Ved Nordsøkaj er seks specialstøbte kystsikringsenheder blevet placeret i vandet som en del af et pilotprojekt. Enhederne er udviklet i samarbejde med teknologivirksomheden ECOncrete og bliver fulgt af DTU under det EU-støttede forskningsprojekt Living Ports.

Enhederne er støbt af havnens eget ler blandet med mineraler og cement. Fordi leret erstatter en del af cementen, er CO₂-aftrykket omkring 30 procent lavere end ved almindelig beton.

– Sand og ler er naturressourcer, som kan genanvendes. Vi graver leret op alligevel, men vi skal vænne os til at se det som et råstof og ikke som spild, siger Dennis Jul Pedersen.

Næste fase af projektet omfatter planer om mange hundrede enheder af samme type, og ambitionen rækker længere end kystsikring.

Blokkene er udformet, så de også fungerer som levesteder for tang, muslinger og fisk. Samtidig følger en tilknyttet havbiolog udviklingen af det marine liv på konstruktionerne.

Myndighederne skal med

Selvom udviklingen allerede er godt i gang på Esbjerg Havn, kræver det politisk handling at komme videre.

Esbjerg Havn har historisk stået for mere end 70 procent af al klapning i Danmark, og en kommende uddybning af havnen forventes alene at frigøre omkring 30 millioner tons sediment.

Hvis sedimentet skal blive en ressource frem for spild, kræver det tilladelser og en fælles forvaltningsmodel med staten. Modellen skal gøre det muligt at lagre, rense og frigive sedimentet til nyttiggørelse efter behov frem for at klappe det med det samme.

– Hvis man vil beskytte havmiljøet, er man nødt til at stoppe indvindingen i selve havmiljøet. Det kræver, at det materiale, vi alligevel graver op, bliver genanvendt frem for klappet, siger Dennis Jul Pedersen.

Esbjerg Havn foreslår en model med fire spor. Det første er forebyggelse, hvor tilsanding minimeres, så mindre materiale skal håndteres. Det andet er nyttiggørelse af sand- og lerfraktioner til byggeri og kystsikring.

Det tredje spor omfatter behandling af forurenet sediment, mens det fjerde handler om ansvarlig drift med løbende overvågning, så miljøet ikke tager skade undervejs.

Miljøet kan ikke vente. Vi vil gerne have en konkret dialog med miljømyndighederne, så vi kan komme videre med den cirkulære økonomi.

Dennis Jul Pedersen, adm. direktør, Esbjerg Havn

Miljøet kan ikke vente

Forslaget skal ses i lyset af, at Esbjerg Havn ikke blot er en lokal aktør. Havnen understøtter i dag omkring 10.000 arbejdspladser, er et centralt knudepunkt for udbygningen af havvind i hele Europa og fungerer samtidig som kritisk infrastruktur for NATO.

Den betydning er en del af argumentet for, at et nationalt pilotprojekt om sediment med fordel kan forankres i Esbjerg.

– Miljøet kan ikke vente. Vi vil gerne have en konkret dialog med miljømyndighederne, så vi kan komme videre med den cirkulære økonomi. Hvis man vil beskytte havmiljøet, er man nødt til at stoppe indvindingen i selve havmiljøet. Det kræver, at det materiale, vi alligevel graver op, bliver genanvendt frem for klappet, siger Dennis Jul Pedersen og fortsætter:

– Desuden risikerer vi i Danmark at blive dybt afhængige af råstoffer udefra, hvis vi ikke udnytter de eksisterende ressourcer på en smartere måde.