Kim Bøgvad Larsen har forladt jobbet som projektudviklingsdirektør i Pensiondanmark Ejendomme til fordel for en stilling som direktør for selskabet Harbour P/S.
Det oplyser han på LinkedIn.
Harbour P/S, som Pensiondanmark, ATP Ejendomme og By & Havn står bag, udvikler to markante projekter i København. Dels på Marmormolen, hvor der er indgået en aftale med NCC, dels et 35 etager højt og meget omtalt byggeri på spidsen af Langelinie.