23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

Manglende viden skaber huller i brandsikkerheden

Mange bygningsejere mangler viden om deres ansvar for drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden. Det gælder blandt andet kravene til løbende eftersyn, dokumentation og opfølgning på fejl. Manglerne kan få betydning for både virksomhedens risikoprofil, forsikringsvilkår og håndteringen af en eventuel skade.

Fejlene skyldes sjældent manglende vilje. Ofte ved bygningsejeren ganske enkelt ikke, hvilke kontroller der skal gennemføres, hvem der må udføre dem, eller hvordan arbejdet skal dokumenteres.

Det fortæller Michael Andersen, forsikringsmægler og adm. direktør i Dansø Forsikringsmæglere.

– De fleste siger, at hvis det er noget, de skal gøre, så får de det gjort. Det er typisk viden om ansvaret, der mangler, siger han.

Kontrollér den, der kontrollerer

Det er ikke altid tilstrækkeligt, at et brandsikringsanlæg bliver efterset til tiden. Bygningsejeren skal også kvalitetssikre den virksomhed, der udfører arbejdet.

Hos en kunde blev Dansø eksempelvis opmærksom på, at et automatisk brandalarmanlæg var blevet kontrolleret årligt, men at virksomheden bag kontrollen ikke var akkrediteret til opgaven.

Virksomheder bør derfor undersøge, om deres samarbejdspartner er godkendt eller akkrediteret til den konkrete installation. Det gælder også ved termografering af el- og styretavler, hvor udføreren skal have den rette uddannelse og anvende egnet og godkendt udstyr.

En gennemført kontrol er med andre ord ikke nødvendigvis det samme som en korrekt og tilstrækkelig kontrol.

Ansvaret kan forsvinde ved et jobskifte

Ved runderinger ser Dansø blandt andet branddøre, der ikke lukker helt, beskadigede tætningslister, manglende kontrolskemaer og ladestationer placeret tæt på pap eller andre brændbare materialer.

Udfordringen opstår ofte, fordi ansvaret ikke er placeret tydeligt. Når en servicechef eller anden nøglemedarbejder forlader virksomheden, kan viden om kontrolfrister og procedurer forsvinde med personen.

Dansø anbefaler derfor, at ansvaret gives til en navngiven medarbejder. I større virksomheder vil det typisk være en service- eller driftschef. I mindre virksomheder ligger opgaven ofte hos ejeren.

Digitale systemer kan understøtte arbejdet med påmindelser, registrering af kontroller og opfølgning på fejl, men systemet kan ikke erstatte en tydelig ansvarsfordeling.

Mægleren skal kende risikoen

Forsikringsmægleren skal ikke udføre den brandtekniske kontrol, men bør have viden nok til at stille de relevante spørgsmål og gøre kunden opmærksom på krav i policer og forsikringsvilkår.

Når Dansø gennemfører halv- eller kvartårlige runderinger modtager kunden efterfølgende en rapport over de forhold, der bør udbedres, og dokumenterer, når arbejdet er gennemført.

Ifølge Dansø kan løbende kontrol og dokumentation styrke virksomhedens risikoprofil, når forsikringen skal placeres. Manglende overholdelse af sikkerhedskrav kan omvendt komplicere skadebehandlingen, hvis en brand opstår.

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|