Stifter af den nordjyske entreprenør Arne Andersen, Vrå, Arne Lindhardt Andersen, er død efter kort tids sygdom.
Det oplyser entreprenørens adm. direktør Erik Pedersen.
Arne Lindhardt Andersen døde 17. juli 2026 og blev 76 år.
- Arne mødte mennesker med optimisme, engagement og en grundlæggende ordentlighed, som satte sit præg på både virksomheden og dem, der arbejdede sammen med ham. Netop disse værdier er en væsentlig del af det fundament, han har skabt, og som vi sammen skal føre videre, skriver virksomheden i et mindeord.