Roskilde slutter sig til kredsen af danske byer, som giver de lokale fodboldhelte bedre rammer i form af et bedre stadion. Nu har kommunen sat jagten ind på en bygherrerådgiver til ombygningen af Roskilde Idrætspark.
Det viser data fra projekt- og udbudsdatabasen Projektagenten.
Udbygningen af stadion i Roskilde skal sikre, at det fortsat opfylder kravene til 1.-divisionsfodbold med en kapacitet på 4.000 tilskuere, og på sigt også kravene til superligafodbold med plads til 6.000 tilskuere.