Forsker i fremtidens facader: Vi bygger stadig efter gårsdagens klima

Danske facader og solafskærmning bliver i høj grad projekteret ud fra historiske klimadata. Og det selv om klimaforskerne forudser flere varmeperioder og flere solskinstimer i sommermånederne. 

Det mener Helle Foldbjerg Rasmussen, som er centerprojektleder hos Teknologisk Institut.

Spørgsmålet er ikke længere, om bygninger skal kunne håndtere varmere somre, men hvordan det skal ske uden at gå på kompromis med dagslys, udsyn og energiforbrug.

– Lige nu designer vi facade- og indeklimaløsninger ud fra gårsdagens klimamodeller. Men vi ved, at det bliver varmere. Derfor bør vi designe til fremtidens klima, frem for at projektere efter vejret i går, siger Helle Foldbjerg Rasmussen, der var en af hovedtalerne ved Facadeinnovationsdagen 2026 i Farum, der blev arrangeret af Meet2Build og Ingholt Consult.

Flygter fra overophedning

Hun peger på udenlandske erfaringer som et varsel om, hvad der kan ske, hvis fokus ensidigt ligger på isolering og energibesparelser.

Vi har oplevet tilfælde i England, hvor beboerne ikke kunne bo i deres huse, fordi de var for varme. De var simpelt hen for godt isolerede

Helle Foldbjerg Rasmussen, centerprojektleder på Teknologisk Institut

– Vi har oplevet tilfælde i England, hvor beboerne ikke kunne bo i deres huse, fordi de var for varme. De var simpelt hen for godt isolerede. Det skal vi væk fra.

Helle Foldbjerg Rasmussen og hendes hold har siden efteråret 2025 samarbejdet med blandt andre Aarhus Universitet og Grundejernes Investeringsfond på at udvikle mere detaljerede klimaprognoser for Danmark. 

Målet er, at fremtidige facadeløsninger i højere grad kan tilpasses lokale forhold, eksempelvis forskellen på tætte byområder, åbent land, øerne og det midtjyske klima.

– Der er ikke tvivl om, at det bliver varmere mens vi får mere og mere våde vintre. Ekstremerne vokser, siger hun.

En stor udfordring

Et særligt fokusområde er den eksisterende bygningsmasse. Det er en underbelyst faktor, mener centerprojektlederen.

- Mange af de bygninger, der skal renoveres de kommende år, er opført uden større hensyn til solafskærmning og risiko for overophedning.

Det et overset element, mener hun, i forhold til hvad vi kan gøre for, at de ældre bygninger bliver mere behagelige at opholde sig i. 

- Derfor har vi fundet en række eksempelbyggerier, som vi arbejder ud fra. Så det er meget praksisnær forskning, vi bedriver, understreger hun.

Ikke tilføjes senere

Ifølge Helle Foldbjerg Rasmussen bliver solafskærmning ofte først diskuteret, når et projekt allerede har fået problemer med overophedning. Og så kan det være for sent og dyrt at udbedre.

– Solafskærmning skal være en integreret del af facaden, ikke noget, der skal tilføjes senere. Og vi skal indtænke samarbejde tidligere i skitseringsfaserne, for ellers bliver det svært at imødekomme fremtidens krav, betoner hun.

Balancen er vanskelig, fordi løsningen både skal reducere varmebelastningen, sikre tilstrækkeligt dagslys og bevare udsynet fra bygningen.

Derfor ser hun et behov for mere dynamiske facadeløsninger, hvor solafskærmning, glasvalg og facadeudformning tænkes sammen fra starten.

Ikke kun mekanisk køling

Hun advarer mod at gøre mekanisk køling til standardløsningen, når beregninger viser risiko for høje temperaturer.

– En gang imellem kan man ramme nogle tal, der ligger lige på grænsen af, at rådgiveren anbefaler mekanisk køling, og her kan man med fordel godt holde fast i – for klimaets skyld – at der måske alligevel er nogle afskærmningsmuligheder, der i stedet kunne anvendes.

Træer, beplantning og andre elementer i omgivelserne kan også fungere som en del af løsningen, især i tætte byområder, understreger Helle Foldbjerg Rasmussen.

To regelsæt – flere hensyn

Byggebranchen skal samtidig navigere mellem flere forskellige krav. I Danmark anvendes både den såkaldte 10 pct.-regel og den europæiske dagslysstandard, hvor dagslys beregnes time for time gennem året.

Det betyder, at projekter skal håndtere tre hensyn samtidig: overophedning, dagslys og udsyn. Ifølge Helle Foldbjerg Rasmussen bliver de hensyn ikke altid behandlet samlet i dag.

– I mange ingeniørvirksomheder arbejder én afdeling med simuleringer af temperatur og komfort, mens en anden arbejder med dagslyssimuleringer, og af og til foregår det endda ikke i samme firma. Det kan gøre det vanskeligt.

Konklusionen er ikke, at én bestemt type solafskærmning skal bruges overalt. Tværtimod,mener hun.

– Alle projekter er unikke og der er aldrig en "one size fits all". Vi har brug for den variation, der findes nu, og som stadig udvikles, siger hun.