Københavnske EKJ Rådgivende Ingeniører bliver ingeniørrådgiver på hotelkæden Four Seasons, der skal drive det kommende luksushotel i Danske Banks tidligere hovedbygning i hjertet af hovedstaden.
Hotellet bliver et centralt element i det nye københavnske byrum i Laksegade Kvarteret, hvor det øvrige hold af rådgivere og udførende - som Licitationen har beskrevet - består af arkitekterne Praksis og Krook & Tjäder, bygherrerådgiver Dominia, totalentreprenør NCC og landskabsarkitekt Cobe.