Ingeniør- og designkoncern Xpartners fortsætter opkøbsridtet i Danmark.
Nu indlemmes DEE Teknisk Rådgivning fra Støvring i Nordjylland i gruppen af danske firmaer, som dermed kommer op på 13.
Det oplyser svenske Xpartners i en pressemeddelelse.
Med opkøbet udvider koncernen sin danske platform inden for infrastruktur, energi og offentlige bygge- og anlægsprojekter.