Et nyt ejendomsselskab ser dagens lys med ambitioner om markante opkøb i de største danske byer.
Sigtuna er stiftet af folkene bag udviklingsselskabet TN Udvikling og erhvervsmægleren Metropol Erhverv og vil opkøbe og udvikle ejendomme.
- Vi har et meget stort netværk i hele landet og solid erfaring med at finde de helt rigtige investeringscases. Det gør os i stand til at identificere projekter, der er interessante for et hold af investorer, siger Kim Christensen, direktør i Sigtuna og partner i Metropol Erhverv, i en pressemeddelelse.