Boligforeningen AAB udbyder en totalentreprise på ombygningen af en tidligere radio- og fjernsynsfabrik TO-R i Vanløse.
Det viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter.
På adressen Slotsherrensvej 113 skal en industriejendom fra 1940’erne omdannes til et alment boligområde med både transformerede bygninger og nybyggede boliger. Opgaven omfatter også sanering, jordoprensning, parkeringskælder, dagligvarebutik samt ude- og fællesarealer.