Med en omsætning i milliardklassen og et voksende overskud leverer Pankas igen et solidt regnskab.
Men bag tallene tegner der sig et mere nuanceret billede.
For mens den danske forretning og opkøb i Holland driver indtjeningen hos asfaltkæmpen, halter flere af koncernens udenlandske markeder efter.
- Det er primært Østeuropa og Tyskland, hvor vi er udfordret, siger adm. direktør Claus Metzsch Jensen, der tiltrådte stillingen 1. august 2025.