Arealudviklingsselskabet Fremtidens Brøndby Strand P/S har ansat Rasmus Jessing som adm. direktør.
Samtidig er etableringen af selskabet blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Det oplyser Fremtidens Brøndby Strand i en pressemeddelelse.
Rasmus Jessing har tidligere været kommerciel direktør i Cobe Arkitekter og kontorchef i Bygningsstyrelsen med ansvar for større statslige bygge- og anlægsprojekter. Senest kommer han fra stillingen som byggedirektør i det almennyttige boligselskab KAB, hvor han har stået i spidsen for omfattende bygge-, byudviklings- og omdannelsesprojekter.