I sidste uge blev rådhuset i Odder evakueret på grund af en risiko for, at bygningen kunne kollapse.
Det valgte kommunen for en sikkerheds skyld at gøre, efter at en del af betonen i rådhuset var revnet som følge af en sætningsskade, der havde udviklet sig uhensigtsmæssigt.
Frem til tirsdag var hele rådhuset lukket. Tirsdag genåbnede kommunen kun en del af bygningen, men selvom store dele af rådhuset stadig er lukket, kan chefen for Teknik og Miljø i Odder Kommune nu komme med godt nyt.