23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Annonce

KEIMvil sætte et stærkere aftryk i byggeriets grønne omstilling

KEIM Scandinavia har i mange år arbejdet med mineralske materialer og løsninger, hvor levetid, naturlige råvarer og sunde facader er centrale elementer. Med Morten Bodilsen i spidsen vil KEIM Scandinavia bygge videre på et stærkt fundament og samtidig gøre virksomheden mere synlig i den bæredygtige samtale i byggeriet.

Bæredygtighed i byggeriet bliver ofte koblet til nye teknologier, nye systemer og nye krav. Men hos KEIM lyder budskabet, at noget af det mest bæredygtige måske netop er det, der allerede har bevist sin værdi over lang tid. Det er den fortælling, Morten Bodilsen vil løfte tydeligere frem. For ham er KEIMs styrke, at virksomheden arbejder med bæredygtige mineralske produkter i en tid, hvor materialevalg, levetid, ansvarligt ressourceforbrug og sunde og diffusionsåbne konstruktioner fylder stadig mere i byggeriet.

“KEIM er jo egentlig et af de mest bæredygtige produkter på markedet, netop fordi opskriften er så gammel og så enkel. Konventionel maling lægger sig som en sårbarfilm uden på facaden, men vores mineralske produkter går i forbindelse med underlaget. Derfor er det jo muren, der skal holde — ikke malingen,” siger han.

Opskriften, der giver den lange levetid, er principielt stadig den samme, som da Adolf Wilhelm Keim opfandt den helt tilbage i 1878. Silikatbindemidlet kalivandglas danner en uadskillelig kemisk forbindelse med det mineralske underlag. Dette giver maksimal vejrbestandighed, og malingen skaller ikke af. 

Morten Bodilsen understreger det vigtige i holdbarheden. For ham bliver diskussionen om bæredygtighed for flad og unuanceret, hvis den kun handler om indkøbspris eller hurtige produktløfter. Den bør også handle om, hvor ofte man skal tilbage og male igen, hvad vedligehold koster, og hvordan facaden ældes over tid.KEIMs position er, at lang levetid i sig selv er et vigtigt bæredygtighedsargument.

“Hvis du maler med vores produkter, kan du få op til 20-30 års holdbarhed. Derfor bliver spørgsmålet jo ikke kun, hvad malingen koster her og nu, men om du vil male igen om tre år med stillads og det hele — eller betale lidt mere én gang og så have ro i mange år,” siger han.

Mere synlighed, samme fundament

Morten Bodilsen tiltrådte som direktør i KEIM Scandinavia i 2025, og haner i fuld gang med at skrive et nyt kapitel for virksomheden, der fik et stærkt fundament med den forrige direktør igennem 28 år. Det nye kapitel handler imidlertid ikke kun om produkterne, men også om virksomhedens rolle i branchen. KEIM står allerede stærkt blandt professionelle kunder, ikke mindst hos arkitekter, men Morten Bodilsen oplever samtidig, at virksomheden har været for lidt synlig i den bredere samtale om bæredygtigt byggeri. Derfor vil han gøre KEIM langt mere aktiv i netværk, på messer og i de faglige fora, hvor materialediskussionen foregår.

“KEIM har i mange år haft et stærkt produkt og en stærk position, men virksomheden har også levet lidt efter princippet om, at den, der lever stille, lever godt. Min ambition er ikke at ændre værdierne, men at gøre os mere synlige og mere aktive i branchen, så flere får øje på, hvad KEIM faktisk kan.”

Hvis du maler med vores produkter, kan du få op til 20-30 års holdbarhed. Derfor bliver spørgsmålet jo ikke kun, hvad malingen koster her og nu.

Morten Bodilsen, direktør i KEIM Scandinavia.

Materialer, der passer til tiden

Et centralt punkt i fortællingen om KEIM er selvsagt indholdet i selve produkterne. Morten Bodilsen fremhæver, at KEIMs maling ikke er bygget op omkring den type tilsætningsstoffer, som mange ellers forbinder med moderne malingsprodukter, og at netop det gør dem relevante i en tid med større fokus på både miljø og sundhed.

“Der er ingen tilsætningsstoffer, ingen mikroplastik og ingen konserveringsmidler i vores produkter. Det er den samme grundopskrift, man har brugt i årtier, og derfor passer den også så godt ind i den måde, vi taler om bæredygtighed, sundhed og materialevalg på i dag.”

Det er også med til at forklare, hvorfor KEIM står stærkt blandt arkitekter og i projekter, hvor både æstetik, farveholdbarhed og hensyn til bygningens levetid spiller en stor rolle. For som Morten Bodilsen påpeger, så handler det ikke om at konkurrere på den billigst mulige spand maling, men om at levere en løsning, der holder og giver mening i det lange løb.

Åbne døre til næste kapitel

KEIM inviterer kunder og samarbejdspartnere indenfor til åbent husfredag d. 22. maj 2026. Arrangementet markerer Morten Bodilsens 50-års fødselsdag, men fungerer samtidig som et billede på den retning, han ønsker for virksomheden: Mere åbenhed, mere dialog og mere videndeling.

“Vi vil gerne være mere åbne og mere inviterende som virksomhed. Derfor holder vi også åbent hus, så kunder og samarbejdspartnere kan komme ind og møde KEIM, se materialerne og få en fornemmelse af, hvem vi er, og hvad vi står for,” siger Morten Bodilsen.

KEIM

KEIM er verdens førende specialist inden for mineralske bygningsbeskyttelse og producerer de mest holdbare, rent mineralsk baserede malinger og systemløsninger til bygninger. Vi tilbyder mineralske produkter til udendørs facader, indendørs vægge og lofter samt særlige produkter udviklet til beton- og træunderlag. Derudover har vi særlige systemer til særlige overflader og udfordringer som fx fugt og skimmel, varmeisolering,natursten og meget andet.

Fremtidens Byggeri Se tema
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.281|