Et nyt friplejehjem med 96 pladser i Munkebo på Fyn skal efter planen stå klar i foråret 2028.
Det oplyser Kerteminde Kommune i en pressemeddelelse.
Projektet udvikles af entreprenørfirmaet Skjøde A/S, som har haft grunden siden 2023.
- Det kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde hele vejen, både med kommunen og med en erfaren driftsoperatør. Det giver os ro i maven at vide, at både håndværket og omsorgen er i de bedste hænder, udtaler adm. direktør i Skjøde A/S, Allan Nielsen, om projektet.