Cirkulært byggeri begynder før den første mursten

Cirkulært byggeri forbindes ofte med CO₂-grænseværdier og livscyklusvurderinger. Men hvis fokus alene ligger på at nedbringe CO₂-grænseværdien, risikerer man at overse nogle af de vigtigste muligheder for at gøre byggeriet mere cirkulært, påpeger Morten Havndrup, salgsingeniør i Peikko.

”CO₂-grænseværdier er et vigtigt redskab, men kan ikke stå alene. Hvis vi vil skabe reelt cirkulære bygninger, skal vi også tænke i, hvordan bygningen kan bruges, ændres eller skilles ad i fremtiden,” siger han.

Genbrug af materialer kan give et lavt CO₂-aftryk i et regnskab, men det er ikke ensbetydende med, at den nye bygning er designet cirkulært.

”Når vi genbruger materialer fra en nedrevet bygning, har vi i princippet gjort den gamle bygning cirkulær. Men hvis den nye bygning ikke er designet til at kunne tilpasses eller skilles ad senere, har vi ikke gjort fremtidens byggeri mere cirkulært,” siger han.

Konstruktionen er afgørende

En stor del af diskussionen om cirkularitet handler om materialevalg. For eksempel er grusgravene ikke uudtømmelige, og der er også grænser for hvor meget træ, det er bæredygtigt at fælde i verdens skove.

Men det er også afgørende at se på konstruktionen – især i byerne, hvor pladsmangel gør det nødvendigt at bygge højt.

”Når vi bygger højt, er vi nødt til at have stabile kerner og tunge konstruktioner. Her giver beton stadig god mening. Derfor er det også her, vi skal tænke cirkularitet ind. Hvordan bygningen kan tilpasses i fremtiden, eller hvordan konstruktionen kan skilles ad, så materialerne kan genbruges,” siger Morten Havndrup.

Han understreger, at hvis de bærende konstruktioner ikke er tænkt ind i cirkulariteten, risikerer man, at den bliver kosmetisk. 

”Det er i konstruktionen, at nogle af de vigtigste beslutninger for fremtidens byggeri bliver taget.”

Det er her Peikko’s cirkulære løsninger kommer ind i billedet, da produkterne er udviklet til ’design for adskillelse’. Virksomheden har udviklet boltede samlinger til vægge og søjler, som er anvendt i bl.a. Circle House i Lisbjerg – Danmarks første cirkulære almene boligbyggeri, som er designet til adskillelse og genbrug.

Et andet produkt er kompositbjælker som DELTABEAM® Green Reuse baseret på min. 90 % genbrugsmateriale, der er designet til at kunne genbruges på tværs af flere bygninger gennem sin levetid uden at gå på kompromis med styrke, fleksibilitet eller designfrihed.

Peikko arbejder løbende med innovation. Virksomheden samarbejder blandt andet med Syddansk Universitet og Fårup Beton i et innovationsprojekt. Projektet sigter mod at udvikle lodrette lastoverførende samlinger mellem betonvægge.

Løsningen anvender vægsko og er designet med henblik på adskillelse og genbrug.

Beslutninger træffes for sent

En gennemgående udfordring er ifølge Morten Havndrup, at cirkularitet ofte først bliver et tema sent i projekterne.

”Hvis man først begynder at tale om cirkularitet, når bygningen er færdigprojekteret, er det for sent. De vigtigste beslutninger er allerede taget på det tidspunkt,” siger han.

Derfor handler cirkulært byggeri i høj grad om planlægning og samarbejde tidligt i processen. Men incitamenterne er endnu ikke altid til stede. Bankernes finansieringsmodeller tager eksempelvis ikke højde for at indregne værdien af længere levetid eller mulighed for fremtidig genanvendelse.

”Hvis et cirkulært byggeri koster mere i første omgang, kan det være svært at få finansieringen på plads, fordi modellerne ikke tager højde for de langsigtede gevinster,” siger han.

Små skridt og bygherrernes rolle

Selv om cirkulært byggeri kræver nye måder at tænke på, mener Morten Havndrup ikke, at branchen bør vente på den perfekte løsning.

”Vi kan ikke sidde og vente på, at alt bliver 100 procent perfekt. Hvis vi kan forbedre noget med 20 procent allerede nu, så er det et skridt i den rigtige retning,” siger han.

Hvis cirkulært byggeri for alvor skal slå igennem, kræver det dog ifølge Morten Havndrup, at flere aktører i værdikæden engagerer sig med handling.

”Branchen er enig om retningen, men reel forandring kræver handling i praksis og forpligtelse fra alle interessenter. Jeg tror i høj grad, at bygherrerne skal på banen og stille krav. Hvis bygherren efterspørger cirkulære løsninger fra starten af projekterne, så vil rådgivere og leverandører også arbejde mere systematisk med dem. Som det er i dag bruger rådgiverne typisk de traditionelle løsninger, hvis ikke bygherren direkte efterspørger cirkulære løsninger,” siger han.