Det har været en barsk mandag for Huscompagniet.
Aktien var omkring frokosttid under 30 kr., som er et historisk lavpunkt.
Den dalende aktiekurs kommer efter en turbulent periode.
Den tidligere direktør Steffen Baungaard har i månedsvis ført åben krig mod bestyrelsen, årsregnskabet var skuffende, formandskabet vil træde tilbage og senest har bestyrelsen været tvunget til at opstille en ny kandidat efter, at Frederik Barfoed trak sit kandidatur torsdag i sidste uge.